Om ASOM-Net

ASOM-Net er et non profit fællesskab for frie antenneforeninger og boligforeninger.

 

Foreningen blev stiftet i 2007 af Antenneforeningen Vejen, Brørup Medienet, Gram Bynet, Jels Antenneforening, Rødding Antenneforening, Skodborg Antennealaug og Toftlund Bynet. Efterfølgende har flere foreninger sluttet sig til.

 

Vi arbejder for at give foreningerne og deres medlemmer store administrative, tekniske, økonomiske fordele med udbuddet af tv, internet og telefoni. Vores formål er, gennem kollektive forhandlinger, at opnå de bedst mulige vilkår for levering og afregning af de ydelser en forening kan tilbyde sine medlemmer. Foreningen søger sit formål realiseret ved, at etablere og drive en hovedstation og nødvendig infrastruktur til forsyning af de foreninger, der er medlemmer af ASOM-Net.

 

Vi har stor erfaring i driftssikker og stabil levering fra vores hovedstation og den tilhørende infrastruktur. Vores dygtige og engagerede medarbejdere håndterer både økonomi, drift og support af foreningens medlemmer med et meget højt serviceniveau og en professionalisme, der fuldt ud matcher de store spillere på markedet.

 

Resultatet er en stor kreds af stærkere og mere konkurrencedygtige frie bolig- og antenneforeninger og mere end 75.000 glade medlemmer – og vi har også plads til jer.